Polen, som grænser op til Ukraine, står i spidsen for at modtage flygtninge, der flygter fra krigen. I Poznan, den vestlige del af landet, er Adam-Mickiewicz-universitetet (UAM), som også er medlem af EPICUR-alliancen, også gået i aktion. I slutningen af april blev der tilføjet 250 pladser til ukrainske studerende med fritagelse for registrerings- og opholdsgebyrer, forklarer Rafal Witkowski, vicerektor for internationalt samarbejde og leder af EPICUR-projektet på universitetet i Poznan.
For det første, kan du forklare, hvilke relationer Adam Mickiewicz-universitetet i Poznań havde med Ukraine (og universitetssamfundet) før krigen?
Forholdet mellem Adam Mickiewicz University og forskellige ukrainske universiteter har en meget lang tradition. I perioden mellem Første og Anden Verdenskrig (1919-1939), hvor Republikken Polens grænser var forskellige, opretholdt universitetet i Poznan tætte kontakter med universitetet i Lviv, som dengang lå inden for den polske stats grænser. Bevidstheden om disse kontakter har overlevet til i dag. Lige så livlig var kontakten mellem Poznan og Kharkov og Kiev i det nittende århundrede. Især studerede mange polakker på universitetet i Kharkov, og mange polske professorer underviste der. I 1960’erne. De daværende myndigheder på universitetet i Poznan etablerede tætte kontakter med universitetet i Kharkiv, hvilket var en udvidelse af samarbejdet mellem de to venskabsbyer.
Efter kommunismens fald i Polen og Ukraine begyndte et nyt kapitel i de gensidige kontakter. Vores samfund begyndte at opbygge nye pro-europæiske eliter, og derfor blev samarbejdet mellem universiteterne meget vigtigt. UAM indledte samarbejde med næsten 20 ukrainske universiteter, fra de største i Kiev og Kharkiv og Lviv til mindre i Humań, Lutsk, Drohobych, Vinnitsa, Perejaslav, Odessa osv.
Impulsen til at styrke båndene til Ukraine kom i kølvandet på Ruslands annektering af Krim og den ukrainsk-russiske krig i 2014. På det tidspunkt kom der en stor gruppe flygtninge fra Ukraine til Polen, som var nødt til at forlade de østlige territorier, som Rusland havde beslaglagt. De havde ingen steder at vende tilbage til, så de søgte et nyt liv i Polen. Mange af dem slog sig ned i Poznan, som er en meget dynamisk, moderne og hurtigt udviklende by. Hele ukrainske familier kom til Poznan og slog sig ned, og ukrainerne blev hurtigt den største etniske minoritet i vores by. Det ukrainske sprog kunne høres stort set overalt, og der var inskriptioner på ukrainsk på plakater, flyers, offentlige transportmidler og hæveautomater. Da vores sprog er meget ens (selvom vi bruger forskellige alfabeter), og polakker og ukrainere også mentalt er meget ens, skete integrationen hurtigt. Før krigen studerede omkring 600 studerende med ukrainsk pas, som kom fra ukrainske familier i Ukraine og Polen, på UAM. De udgjorde den største gruppe af udenlandske studerende.
Samarbejdet med ukrainske universiteter har udviklet sig meget godt takket være adskillige programmer, der støttes økonomisk af polske og ukrainske statslige og lokale myndigheder. UAM etablerede polske sprogundervisningscentre på flere universiteter (f.eks. i Humań og Drohobycz), vi gennemførte fælles videnskabelig forskning (arkæologi, biologi, lingvistik), fælles studier (bachelorstudier, øststudier, statskundskab, jura), sommerskoler osv.
Hvordan reagerede du, og hvad var de første beslutninger, du besluttede at tage, da krigen brød ud?
De første reaktioner umiddelbart efter krigsudbruddet var meget følelsesladede, da mange af vores venner havde været udsat for døden under russiske bomber. Desuden havde mange af os besøgt Ukraine og kunne godt genkende billederne af centrum af Kiev, Kharkiv eller Odessa. Nu er disse steder blevet en slagmark, og de første mennesker dør …
Langt de fleste ukrainske studerende på UAM bad om hjælp til at få deres familier til Polen. Efter at have krydset grænsen kunne flygtninge fra Ukraine rejse gratis rundt i Polen med tog, for mange af vores studerende og undervisere tog over grænsen for at hente deres venner og kære. Da de nåede Poznań, fandt mange af dem ly i vores sovesale og andre faciliteter i Poznań og uden for Poznań. I alt har vi leveret ca. 250 pladser til flygtninge. Udgifterne til deres ophold har været dækket af UAM siden krigens begyndelse.
For at hjælpe de ukrainske studerende, som nu ofte er nødt til at tage sig af andre familiemedlemmer, besluttede vi at give afkald på kollegieafgiften og give dem økonomisk støtte. Det gælder både for studerende på fuld tid og for udvekslingsstuderende. De facto dækkes de løbende udgifter til deres bolig af UAM.
Vi arrangerede polske sprogkurser for folk, der gerne vil lære at tale polsk hurtigt (Survival Polish), samt ukrainske sprog- og litteraturkurser for polakker.
Helt fra begyndelsen begyndte vi at indsamle donationer til venligtsindede universiteter, hvilket enten blev gjort af fakulteter, studenterforeninger eller undervisere. Sådanne konvojer blev sendt til flere steder i Ukraine.
Vores studerende blev involveret i mange forskellige hjælpeaktioner som frivillige, hovedsageligt i modtagelsescentre, herberger, på togstationen, men også på byens administrationskontorer. Vi må huske på, at der i krigens første uger ankom næsten to millioner flygtninge til Polen, som pludselig havde brug for næsten alt! I Poznan, men også i hele Polen, fandt disse mennesker husly, og omkring 30 procent af dem fandt tilflugt i polske hjem. Mange af vores undervisere og studerende tog også flygtninge fra Ukraine ind under deres tag.
Hvordan er dit universitet organiseret i dag, og hvad gør man for at byde velkommen og støtte disse mennesker, der forlader deres land?
I dag er situationen noget anderledes, men takket være det polske samfunds enorme engagement og solidaritet formår vi stadig at hjælpe flygtningene fra Ukraine effektivt.
For det første kommer der klart færre flygtninge til Polen. Ifølge grænsevagterne er der kommet omkring 3 millioner flygtninge til Polen siden krigens begyndelse, men der er også dem, der er vendt tilbage til Ukraine eller har fundet bolig og arbejde uden for Poznań eller uden for Polen. Det er svært at sige, hvor mange af disse flygtninge, der vil blive i Polen permanent. Der er i øjeblikket omkring 100.000 ukrainere i Poznań, og hver syvende af byens indbyggere er ukrainer.
Mange af flygtningene er kvinder med børn. Med dem i tankerne har vi organiseret en dagplejeplads til deres børn. Studerende fra afdelingen for uddannelsesvidenskab driver også en daginstitution for skolebørn. Vi kører lignende aktiviteter for flygtninge, der bor i store modtagecentre i Poznań.
Vi arrangerede polske sprogkurser for folk, der gerne vil lære at tale polsk hurtigt (Survival Polish), samt ukrainske sprog- og litteraturkurser for polakker.
Vi fortsætter med at indsamle donationer af humanitær hjælp til ukrainerne. Krigen, der har stået på i lang tid, betyder, at de, der er blevet i Ukraine, har mange problemer med at få adgang til mad, medicin osv. Prisen for at sende donationer til Ukraine er omkring 4000 EUR, afhængigt af bilens størrelse.
Vi tilbyder psykologisk rådgivning til vores studerende og også til flygtninge, hvilket synes at være meget vigtigt nu, fordi flere og flere flygtninge kommer til Polen efter traumatiske krigsoplevelser.
Vi yder alle former for juridisk rådgivning, og det er et kæmpe problem. Der er nu tusindvis af ukrainske børn i Polen uden juridiske værger! Vi organiserer materiel hjælp til flygtninge, der ofte ankommer til Poznań med kun ét stykke håndbagage, som de er flygtet med fra Ukraine.
I samarbejde med guvernørens kontor blev en af sportshallerne inddraget som modtagecenter for flygtningene. Hver dag arbejder vores frivillige studerende der, hvor de yder støtte og omsorg til flygtningene. Vi hjælper dem i deres søgen efter arbejde, beskæftigelse og indtægtskilder. Universitetet arbejder meget tæt sammen med by- og provinsregeringen samt med lokale faglige sammenslutninger (advokater, læger osv.). Uden vores støtte ville mange af disse institutioners initiativer og aktiviteter ikke have været mulige, fordi mange studerende på UAM taler enten ukrainsk eller russisk, uden hvilket det er umuligt at yde effektiv hjælp. Af mange grunde har kendskabet til disse sprog overlevet på universitetet, mens alle andre administrative kontorer og grundskolen er gået over til engelsk.
Hvor mange familier og studerende tager universitetet sig af i øjeblikket, og hvordan kan I blive ved med at byde folk velkommen?
På alle ledige pladser i kollegierne og andre faciliteter på UAM er der i øjeblikket omkring 250 mennesker, selvom der i virkeligheden var mange flere, fordi mange af dem allerede var rejst til andre byer i Polen for at søge arbejde, og nye blev taget ind.
Jeg ved ikke præcis, hvor mange ansatte og studerende der har taget imod flygtninge? Det var individuelle beslutninger, og UAM’s hjælp var begrænset til materiel støtte til flygtninge eller juridisk bistand til at legalisere deres ophold. Vi tilbød også sikker indkvartering til flere dusin mødre med børn på vores hostels. Disse mennesker i Ukraine arbejdede på de lokale universiteter og havde normalt allerede haft en vis kontakt med UAM før krigen (deres mænd forblev i Ukraine). Efter anmodning fra rektorerne på de ukrainske universiteter, som ikke ønsker at miste gode medarbejdere, ansætter vi ikke disse lektorer permanent, men tilbyder 3-måneders kontrakter. Vi tog imod omkring 30-40 ph.d.-studerende, men også praktikanter, og tilbød dem økonomisk støtte. Vi vil gerne tilbyde dem en tryg tilværelse i Polen, men vi vil ikke have, at de bryder kontakten med deres hjemuniversiteter. Kun omkring 20 ukrainske studerende besluttede at bede om officiel optagelse for at studere i Polen, mens mindre end 100 erklærede, at de midlertidigt (som udvekslingsstuderende) ønskede at fortsætte deres studier på UAM. Vi hjælper dem alle, og særlige stipendier er blevet finansieret af bl.a. Dominika Kulczyk, en filantrop og medlem af EPICURs advisory board.
Som medlem af EPICUR-alliancen, hvilke værktøjer eller mekanismer kunne de andre universiteter i alliancen så stille til rådighed for at støtte og hjælpe dig?
Hjælp kan gives på mange måder. Det vigtigste er at finde den mest effektive måde at hjælpe flygtningene fra Ukraine, som i dag helt sikkert har nået alle EPICUR-byer. Af mange grunde ønsker langt de fleste af de næsten 3 millioner flygtninge fra Ukraine ikke at forlade Polen, men venter på en hurtig afslutning på den sejrrige krig. Men måske vil det være hurtigere og nemmere at organisere hjælp til flygtninge i jeres byer? Situationen i Poznan, som i mange andre byer i Polen, er kompliceret og vanskelig, men vi er stadig i stand til, takket være den ekstraordinære mobilisering af samfundet, at hjælpe ukrainerne effektivt. Jeg ved ikke, hvor længe vi vil have nok styrke og mobilisering…? Alt afhænger af, hvor længe denne krig vil vare, og hvor mange ukrainere der vil beslutte at blive i Polen og andre lande? Aldrig før i vores historie har vi været nødt til at hjælpe så mange flygtninge …! Mange af vores venner er blevet i Ukraine, og deres liv der bliver mere og mere vanskeligt i takt med, at krigen fortsætter. UAM organiserer humanitær hjælp til dem: hovedsageligt langtidsholdbar mad og medicinske forsyninger. Vi har allerede sendt sådanne donationer med hjælp fra humanitære organisationer og forskellige udenlandske virksomheder (mest italienske!). Måske vil det lykkes os at organisere en sådan transport med humanitær hjælp sammen med EPICUR?
Du kan finde flere oplysninger om de aktiviteter, som universitetet arrangerer, på følgende adresse: https://amu.edu.pl/solidarni/dowiedz-sie-wiecej
